HVÆSERNE MENER

Lyt til artiklen

HVÆSERNE MENER

HURRA FOR HOMOFESTENPens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg: Det er sandelig svært at styre sin begejstring, når man ser de scener, der udspiller sig i København i disse dage - og dét kan man jo dårligt undgå, eftersom Danmarks Radio betragter det som en verdensbegivenhed på linje med månelandingen, at 6.000 homofile render rundt og skaber sig tossede i landets hovedstad, hvor de 'konkurrerer' i bøssebasketball og frøkenfodbold og transseksuelle danse og moderne lesbisk femkamp, for slet ikke at tale om de mange festlige optog, hvor mænd i dameundertøj vrider sig vellystigt til specialimporteret tæppebankermusik, imens de tungekysser til højre og venstre. Jo, her er vi jyder godt nok gået glip af noget, men vi under skam københavnerne at opleve dette herlige skue, det skulle da bare mangle – hvis blot de ville betale for det selv, ligesom vi andre gør, når vi køber et kassettebånd med Lis & Per på vores lokale tankstation, hvor vi i parentes bemærket må erlægge over 10 kroner for en liter benzin takket være de morderisk høje benzinafgifter. Men uha nej, de to ting kan slet ikke sammenlignes, for de homolympiske lege er jo en kulturbegivenhed, og den slags kan som bekendt ikke gennemføres uden spandevis af skatteyderkroner, hvorfor det arbejdende folk i provinsen må knokle løs, så de penge, som vi har tjent i vore sure ansigters sved, kan komme københavnerne til gode, for det ville jo være forfærdeligt, hvis hr. Klaus Bondam selv skulle betale for den strudsefjer, han skal have monteret i røven, når han som leder af det københavnske bøssokrati skal gå i spidsen for den afsluttende homoparade gennem den festligt udsmykkede hovedstad. Længe leve den højt besungne danske tolerance!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her