NYT OM GAMMELT KØD, OBS OG UGENS BOG

Lyt til artiklen

NYT OM GAMMELT KØDPerspirerende direktør Frank Sørensen, Super Bæst, meddeler: Det har i den forløbne uge været hævdet, at vi i Super Bæst-kæden skulle have snydt med datoerne på vore kødvarer. I den anledning vil jeg gerne understrege, at vore datoer altid er helt friske. Vi vil simpelt hen ikke byde vore kunder varer med gamle datoer, og derfor har vi ansat et helt korps af medarbejdere til at opdatere emballagen, så kunderne med god samvittighed kan spise det gamle kød. OBSOplysning til Borgere og Spritbilister – sådan fungerer en alkolås: 1) Når du vælter ud fra et værtshus: Kravl hen til bilens udstødningsrør. 2) Træk vejret dybt ind og hold det, imens du anbringer dine læber rundt om udstødningsrøret. 3) Pust! 4) Hvis bilen starter, har du for meget alkohol i blodet til at føre motorkøretøj i betryggende tilstand. UGENS BOGAf Abdul Al-Qaeda,litteraturredaktør,Hellmann-Posten Den debuterende danske forfatter Thomas Rucksack har skabt stor opstandelse i sit hjemland med udgivelsen af 'En jæger gik at jage'. Nu er bogen så udkommet på arabisk, og for en ganske almindelig talebaner kan det være svært at gennemskue, hvad der skulle være så kontroversielt, for hvis vi ser bort fra oplysningen om, at chefen for det danske jægerkorps går på toilettet tre gange hver nat, får vi ikke noget at vide, som vi ikke var klar over i forvejen. Den arabiske oversættelse lader også meget tilbage at ønske. Sproget virker mekanisk og upersonligt, som om nogen havde oversat bogen i huj og hast, og mit råd til forlæggeren må være at skaffe sig af med den pågældende medarbejder hurtigst muligt. Jeg kan kun give en enkelt Kalasjnikov for denne underlige danske bog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her