HVÆSERNE MENERLÆGER UDEN GRÆNSERPens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg: Hvor er det pragtfuldt, at Danmarks grænser nu står på vid gab for læger af anden hektisk herkomst, så de kan operere fuldstændig frit i det danske sygehusvæsen, hvis blot de i en kortere periode har fungeret som heksedoktorer på den afrikanske savanne. »Jamen, de kan sandelig være lige så gode som danske læger, hvis blot de får et lille kursus først!«. Ja, god morgen! Jeg skal i hvert fald ikke have mine hæmorider fjernet af en haleneger fra Uganda, næste gang jeg får ondt i røven, for man risikerer jo, at han står og kratter i såret med en bambuspind, som tidligere har været oppe bag i en inficeret stammekriger fyldt med alverdens bakterier og eksotiske mikrofober! Engang var det danske sygehusvæsen i verdensklasse, og man kunne altid regne med at blive behandlet af læger og sygeplejersker, der talte korrekt jysk, men efterhånden er alle de små sygehuse erstattet af kæmpestore regionshospitaler med fremmedartet personale, og det næste bliver vel, at sygehusmaden skal fyldes med karry og hvidløg og fåretestikler og hvad ved jeg, for vi kan sandelig ikke byde de stakkels mennesker af anden malerisk herkomst at spise vores mad, uha nej, for svinekød er jo urent i modsætning til deres hjemlige egnsretter, der så vidt jeg har forstået hovedsagelig består af tørrede bænkebidere, kakerlakker og rå sangfuglehjerter tilsat palmeblade og myreekskrementer. Jo, det bliver sandelig festligt at være indlagt på disse sygdomspaladser – og spændende at opleve, når heksedoktoren på sin stuegang medbringer horder af barfodsdansende vildmænd, der hæver deres spyd, imens de frembringer høje hyl og kaster knuste abeknogler på patienten for at gøre ham rask. Hurra for det højt besungne danske sundhedsvæsen!
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























