NYT OM KENDTE FODBOLDSPILLERE

Lyt til artiklen

Fodboldstjernen Nicklas Bendtner, 22 sæsoner, er flyttet ind hos sin kæreste, baronessebaben Caroline Fleming, 34 somre og 96 tv-programmer, i hendes mondæne lejlighed i London. Selv ønsker Arsenalspilleren ikke at kommentere sin seneste scoring, og Caroline Fleming vil heller ikke afsløre noget om forholdet til sin frække fodboldfyr: »Nej, det holder jeg for mig selv, for jeg vil ikke opfattes som sådan en dum gås, der bare plaprer ud med alting, men vi er meget forelskede, og jeg savner Nicklas forfærdeligt, når han er ude at spille i Champignons League og Premier Is Ligaen, og hvad det nu hedder alt sammen, så når han kommer hjem, hygger vi os rigtigt, og mine børn elsker Nicklas, og det gør jeg som sagt også, for han er altså bare noget af det (forkortet af red.) Den pensionerede landsholdsstjerne og nuværende hemmelige fodboldagent Allan Nielsen, 38 sæsoner, er flyttet ind hos sin kæreste, hestebaben Tina Lund, 29 somre, på hendes mondæne stutteri i Skævinge. »Jeg er meget lykkelig. Tina er uden tvivl det bedste trofæ, jeg har sikret mig, siden jeg vandt Liga Cuppen med Tottenham i 1999«, skal Allan Nielsen have sagt. Den utro engelske fodboldstjerne John Terry, 29 sæsoner og 12.781 frispark, kom atter i mediernes søgelys i denne uge, da han påkørte en sikkerhedsvagt efter Chelseas nederlag på hjemmebane til Inter. Vagten brækkede benet ved uheldet, som John Terry nu har beklaget: »Jeg er lettet over, at der ikke skete mere. Det kunne være gået helt galt, men heldigvis slap jeg med en lille bule i min Range Rover lige dér, hvor fyrens knæ ramte forskærmen«, skal han have sagt i en udtalelse på Chelseas hjemmeside.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her