NU ER DEN HER: DSB’S NYE STIL!

Lyt til artiklen

ØJENVIDNEHvem? Regionsformand Carl Holst (Venstre) Hvad? Gennemgår medietræningskursus, hvor han lærer at kommunikere med befolkningen i øjenhøjde. Hvor? Region Syddanmark, Vejle AFLYSNING På grund af indtrufne omstændigheder har vi besluttet at flytte releasepartyet for Brian Sandbergs bog, ’Sandheden om Sandberg’, fra Fehårs Våben- & Boghandel, København Nordværst, til Vestre Fængsels afdeling HA, hvor Brian vil signere bøger i et begrænset tids- og besøgsrum. Forlaget er vært ved en enkelt klemme og vand ad libitum. PS: Husk at medbringe gyldigt rygmærke! NU ER DEN HER: DSB’S NYE STIL! Pling-pling-pling. God morgen, det er togføreren! Jeg har netop gennemgået et servicekursus og vil gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen om bord her på Intercitytoget til Esbjerg. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme rundt og hilse på hver enkelt af jer, og jeg er sikker på, at vi nok skal få nogle hyggelige timer sammen. Som I sikkert har lagt mærke til, har vi holdt stille i 20 minutter og ventet på et godstog, men det betyder jo bare, at vi får ekstra god tid til at lære hinanden nærmere at kende. Undervejs vil vores manisk smilende togstewardesse komme rundt med salgsvognen. Hun har også været på servicekursus og vil derfor servere nogle muntre bemærkninger sammen med pølserne, som er ekstra billige i dag, hvor vi kan tilbyde to pølser med brød og det nye Alt for Damerne for kun 89 kroner. Men nu skal I bare læne jer tilbage og nyde udsigten, så kommer jeg rundt og klipper nogle sjove figurer i jeres billetter!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her