KULTURNYT: JØRGEN LETH TALER

Lyt til artiklen

KULTURNYT: JØRGEN LETH TALERATS kan i dag præsentere teksten til nummeret ’Sniksnak’ fra cd’en ’Vi sidder bare her’, hvor Jørgen Leth taler til musikledsagelse af Mikael Simpson (stueorgel), Frithjof Toksvig (cykelklokke) og Kasper Tranberg (vuvuzela): »Jeg kan godt lide at snakke. Jeg kan snakke om alting. Men jeg kan også snakke om ingenting. Op ad døre og ned ad stolper. Og rundt om hjørner. Der er noget forløsende ved at åbne munden og lade ordene flyde. Som en flod, der drives frem af en heftig talestrøm. Den ved aldrig, hvad der venter lige om hjørnet, kun, at den munder ud i et hav af ord. Jeg havde engang en bedstemor, som kunne lave stegte sild, så de benløse fugle sang. Nu er hun død, men de stegte sild er her stadig. Den slags kan jeg tale om i det uendelige. Min bedstemor er uvedkommende, vil nogle sige, men hun er jo også vedkommende, fordi jeg netop har nævnt hende. Uundgåelig. Ikke til at komme uden om, selv om hun ikke eksisterer længere. Sådan er der så meget, og det er det ikke noget at sige til. Og så alligevel«. UGENS VM-HIT Thomas Sørensen synger ’The Danish Way To Drop’. LYNKRIGSINTERVIEWGeneral Stanley McChrystal, har du fortrudt dine nedsættende udtalelser i Rolling Stone om Barack Obama?

»Ja, og jeg undskyldte også mange gange, da jeg besøgte ham i Det Hvide Hus forleden, men det gad narren åbenbart ikke høre på!«. I ØVRIGT MENER JEG at det er trist, at vi nu er ude af VM. Jeg havde meget hellere set, at vi var kommet ud af EU. R. Als, Horslunde

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her