Peter Straarup – kunne ikke skjule sin glæde.ATS FINANSv/ Niels Blunde Førende økonomiske iagttagere (herunder jeg selv) kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, struttede af selvtillid i forbindelse med storbankens seneste regnskab. Både mimik og kropssprog vidnede om en direktør, der havde fået livsglæden tilbage efter en hård periode. Selv så jeg tydeligt en let krusning i venstre side af Straarups overlæbe, og jeg kan ikke mindes at have set ham så jublende glad i de sidste 30 år. RASMUS KLUMPNYT Flere eksempler på, hvor stærkt et varemærke Rasmus Klump er blevet: •’Bandagisten’ har netop lanceret et nyt indlæg til patienter med Rasmus Klumpfod. •I en række supermarkeder sælges nu Klumps Sovsejævning. •Kattegatcentret er blevet bestormet af turister, der vil se Rasmus Klumpfisken. •Der verserer for tiden en ophavsretssag imod den tyske fotomodel Heidi Klump, som beskyldes for at misbruge det kendte danske varemærke. FILMSNYDT De gamle actionhelte kan stadig sælge biografbilletter, selv om de er kommet lidt op i årene.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























