INGEN ER SKOLETRÆTTE I NØVLING
Nøvling Centralskole oplever ikke som på andre skole problemer med elever, som er skoletrætte. »Vi har godt set undersøgelsen, som viser, at børnene i de store klasser ikke gider gå i skole«, siger A. Svendsen og tilføjer: »Men her i Nøvling har vi altid gjort meget ud af at motivere børnene ved at gøre undervisningen så levende som muligt. For eksempel har vi en større samling af udstoppede dyr, som er uvurderlige redskaber, når vi skal holde deres opmærksomhed fanget.
Altså børnene, ikke dyrene. For man kan læse nok så meget i bøgerne om dyrenes udseende og adfærd, men det er først, når man sidder med en udstoppet krage mellem hænderne, at man rigtig lærer den at kende«. »I det hele taget er vi her på centralskolen meget opmærksomme på nye og moderne undervisningsmetoder. Jeg har selv så sent som i 1978 været på Lærerforeningens kursus i brugen af moderne tekniske hjælpemidler, hvor jeg lærte at betjene en filmfremviser.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























