ENORMT ZTRENGTCamilla Boezen, 3. z, Blålys Gymnasium: Hvad zker der lige for ham der Anderz Løkke? Man zku tro, at han aldrig zelv havde gået i gymnaziet! Zå vil han lige fjerne cafépengene, zå vi ikke længere har råd til at gå til fredagzbar! Hallooo! Det er zelvfølgelig ogzå enormt zmart at fjerne hele vorez zubziztensgrundlag, når han oven i købet zelv har zagt, at man zkal zatze på oz unge, fordi vi er fremtiden! Men nu zkal alle cafépengene i ztedet gå til de mindzte zkolebørn, zom zlet ikke må gå på café!? Det er jo det rene fiz og kazketter! RIV BORGEN NEDKarl Halvtag, talsmand for bodega Den Gule Negl: Jeg ser, at Lars Løkke og kompagni vil rive ghettoerne ned. Jeg synes sgu, de skulle starte med deres egen ghetto inde på Christiansborg, hvor de høje herrer politikere sidder og meler hverandres kager på bekostning af alle os andre, som betaler deres løn via de helt urimelige skatter på såvel øl som cigaretter. Det kan ikke være rigtigt, at man skal have sådan en flok abekatte gående på et beskyttet værksted, mens alle vi rygere bliver sat uden for døren. FINGRENE VÆKRuth Løgstrup, Herlev: Nu vil en flok katolske biskopper i Tyskland gudhjælpemig afskaffe julemanden og erstatte ham med en katolsk figur. Det kunne sandelig være kønt, hvis vi skulle have paven siddende inde i Magasin til jul! Når man kender de katolske gejstliges tilbøjeligheder, er der næppe nogen, der vil lade deres børn sidde på hans skød, imens han siger 'hohoho'.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























