Annonce: Til dig, der gerne vil spise sundt

Lyt til artiklen

ANNONCE: TIL DIG, DER GERNE VIL SPISE SUNDTNye, spændende produkter fra Danpo:Hørfrøkylling. Fodret med sunde hørfrø, som indeholder de vigtige omega 3-fedtsyrer. Hvis du dagligt spiser syv hørfrøkyllinger, behøver du slet ikke at spise fisk. Q10-kylling. Hver kylling har dagligt indtaget 1 Q10-tablet samt 2 ’Arno Wolles Piller Mod Alt Muligt’. Anbefales især til ældre hypokondere. Fitnesskylling. Ekstra muskuløse kyllinger, som har gået til styrketræning fire gange ugentlig og er blevet pumpet med naturmarinade (vand). Pilateskylling. Har under opvæksten haft adgang til pilatesbolde og er derfor ekstra sunde for ryg og lægge. RETSNYDTHøjesterets afgørelse i ’lækagesagen’: Thi kendes for ret! Højesteret kan efter de foreliggende oplysninger ikke hitte rede i, hvem der har sagt hvad på hvilke lydoptagelser vedr. danske jægersoldaters udsendelse til Irak, og finder derfor intet grundlag for at pålægge nogen at udtale sig om noget som helst, jvf. retsplejelovens § 172, 8. sal tv., om særligt forvirrende forhold, hvis offentliggørelse muligvis er af samfundsmæssig betydning. Så dét. TRAGIKMELDING DSB oplyser, at der på grund af vejret må påregnes en del forsinkelser i togtrafikken i dag: »Det er kommet fuldstændig bag på os, at det hverken stormer eller sner, samt at temperaturen ligger over frysepunktet. Disse ekstreme vejrforhold har blandt andet medført, at en del køreledninger er blevet hængende, ligesom skiftesporene fungerer upåklageligt, og det skal vi altså lige vænne os til«, siger en talsmand for DSB. BREAKING NEWS Plejehjemsleder Thyra Frank oplyser, at hun også er blevet tilbudt at stille op for de konservastive. »Men jeg var bange for ikke at slå til. Jeg syntes simpelthen, at de var for plejekrævende«, siger den nybagte kandidat fra Liberallende Alliance.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her