INDENKRIGSK
Desintegrationsminister Birthe Rønn Hornbech er nu begyndt at skyde skylden på sine forgængere i sagen om de statsløse palæstinensere. LYNINTERVIEWDolketingskandidat Ole Birk Olesen, mener du stadig, at kvinder er uden moral og ære? »Det mente jeg som debattør, men nu er jeg jo ikke debattør længere. Nu er jeg kandidat for Liberallende Alliance, og så synes jeg ærlig talt ikke, det er fair at skyde mig den slags synspunkter i skoene!«. Du har måske ikke de synspunkter længere? »Hvis jeg bliver valgt, kunne jeg aldrig drømme om at stemme på en måde, så det går ud over kvinder. Det tør jeg slet ikke, for så ville de jo bare komme rendende og sige ’bu-huuu, hvor er det synd for os – det er også bare fordi vi er kvinder!’ og bla bla!«. SIDSTE NYT FRA FORTIDEN
De vigtigste arkæologiske fund i udgravningerne på Rådhuspladsen i København:
•En sporvogn (linje 5 til Holmbladsgade).
•En køkkenmødding, som ifølge arkæologerne tyder på, at vore forfædre udelukkende levede af røde pølser og brød.
•Et moselig, som bortset fra den hvide kittel minder en del om Tollundmanden. Er indtil videre døbt Pølsemanden.
•To mandlige kunstanmeldere, som engang i forrige århundrede formentlig har mødtes på de underjordiske toiletter for at have seksuelt samkvem.
•371 ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse palæstinensere.
•Under et tidligere stoppested har man fundet skeletterne af seks mennesker, som nu skal analyseres nærmere for at fastslå, om de døde under pestepidemien i 1300-tallet eller en busstrejke i 1970’erne.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























