TORTURLEKSIKON

Lyt til artiklen

Waterboarding: Metode anvendt af USA for at finde frem til Osama has bin Laden. Overboarding: Metode anvendt af USA for at skaffe sig af med Osama has bin Laden. LYNINTERVIEWOleg Sohn, du sagde forleden, at hvis de radigale laver en efterlønsaftale med regeringen, kan de godt glemme alt om at få ministerposter i en rød regering. Mener du stadig det? »Nej, jeg er ked af, at mine udtalelser blev opfattet på den måde. Det ville være forkert på forhånd at udelukke de radigale, blot fordi de er en flok illoyale overløbere, der har forrådt resten af oppositionen og umuliggjort et fremtidigt samarbejde med SF og Suicidaldemokraterne. Jeg kan da også sagtens se Margrethe Vestager som fiskeriminister i en kommende regering, ligesom Morten Østergaard i mine øjne ville være en fremragende minister for gakkede gangarter, såfremt vi skulle beslutte at oprette sådan en post«. TV-NYT De nyeste målinger viser, at TV 2’s krimiserie ’Den som dræber’ nu har flere mordofre end seere. SEJL & MANGLERHvæsernes redaktør skriger: Der havde desværre indsneget sig en række fejl på kortet ’Feriens færger’ i vort Rejsningstillæg forleden. Vi skrev, at natdamperen Randers-København kun sejler på hverdage. Det passer naturligvis ikke, da den slet ikke sejler længere. Ligeledes oplyste vi, at spritbådene sejler mellem Kollund og Bommelunder, hvilket heller ikke passer. Endelig manglede kortet en oversigt over færgedriften på Tivolisøen, ligesom der var opgivet forkert pris for overførsel af får på ruten Hardeshøj-Ballebro. Den rigtige pris er 50 kroner med mulighed for grupperabat, hvis mere end fire får rejser sammen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her