Den okkulte brevkasse

Lyt til artiklen

DEN OKKULTE BREVKASSEv/ fjernhealer Gunløg Bendixen Kære Gunløg, Efter en længere periode, hvor jeg har levet uforstyrret af overnaturlige kræfter, virker det nu, som om ånderne er vendt tilbage til mit fjernsyn. Hver gang jeg tænder for apparatet og slår over på TV3 for at se, om Amalie stadig er kop og kande med sin mor, begynder det at spøge – og det er de mest uhyggelige historier, jeg må gennemleve som tv-seer: et ungt par i Vejle, hvis wc på uforklarlig vis skyller ud helt af sig selv, fordi der bor en ulykkelig ånd nede i kummen. En pensioneret styrmand i Grenaa, som bliver hjemsøgt af Den Flyvende Hollænder i sit badekar. Danske Banks filial i Ribe, der er besat af bankeånder. Og det allermest skræmmende: et ægtepar i Haslev, der ikke kan sove om natten, fordi et genfærd insisterer på at ligge i smørhullet og bliver ved med at hive dynen til sig. Hvordan slipper jeg af med alle disse ånder, som har gjort mit liv til et helvede? Wivian Fuglsang, Humlum Kære Wivian, Nu er jeg jo ikke uddannet fjernsynshealer, men heldigvis har jeg adgang til den nødvendige ekspertise via mit vidt forgrenede kontaktnet i den okkulte verden. Jeg har således forelagt din sag for massemediet Marion Dampbarn-Jeans, som foreslår, at du ved næste fuldmåne tegner en cirkel med frisk gedeblod rundt om dit tv, hvorefter du lægger dig ned på stuegulvet og spiller ’Nærmere Gud til dig’ på tuba eller et tilsvarende blæseinstrument. Skulle dette ikke have den ønskede effekt, kan du altid skifte til en mindre tv-pakke, så du nøjes med at have adgang til basale danske tv-kanaler som DR 1 og TV 2. Her vil du næppe blive udsat for overnaturlige fænomener (hvis vi altså ser bort fra de mange programmer, der går igen i løbet af sommeren). Gunløg

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her