De små mener

Lyt til artiklen

Villads Gylling, Børnehuset Gylpefryd: Hvad ligner det, at socialminister Benedikte Kjær nu vil blande sig i vores frie leg i vuggestuen? Som om vi bliver bedre mennesker af, at pædagoger fortæller os, hvad vi skal lave. »Jamen, I bliver stimuleret, så I bedre kan fordybe jer og forstå sammenhænge«. Fordybe os, min bare! Vi kan sagtens selv finde ud af at bide i de tøjdyr, der skal bides i, og banke hinanden i hovedet med de forhåndenværende pegebøger. Det behøver vi ikke pædagoger til at vise os! Men det undrer os på den anden side ikke, at en politiker kan komme med sådan et forslag, for det er efterhånden blevet en børnehave derinde. Mmmmmmmmmm…… Jeg skal skiiiiftes!!!! VIDENSKABSNYDT Ny forskning tyder på, at Harald Blåtand slet ikke gjorde danerne kristne. Der er derimod flere indicier for, at han gjorde danerne sure ved at bruge penge på at skabe et monument i Jelling som en hyldest til sig selv. En kulstof 14-undersøgelse viser i øvrigt, at det var alle hans tænder, der var blå. Formentlig, fordi han havde drukket for meget billig vin. LYNINTERVIEWTillykke med 50-års fødselsdagen, Obama. Fik du, hvad du ønskede dig? »Jo tak. Jeg slap for de sædvanlige sokker og vinflasker. I stedet var der en masse, som var gået sammen om at give mig et nyt gældsloft. Og det var lige, hvad jeg havde ønsket mig, for jeg gik hele tiden og stødte hovedet på det gamle«. ERHVERVSNYDT Vor erhvervsmodarbejder oplyser, at Pandora-aktien ved et nærmere eftersyn har vist sig at være simili.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her