Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Søvndalistnyt

Lyt til artiklen

SØVNDALISTNYT Søvndalistisk Folkeparti lancerede i går sit nye motto: 'Friske øjne på Danmark'. »Da vores kampagnekontor præsenterede det, syntes jeg først, at der stod 'Fiskeøjne på Dagmar', hvilket undrede mig, da jeg ikke kender nogen ved det navn. Men da jeg så kom lidt tættere på, kunne jeg godt se, at det var et genialt motto«, siger Villy Søvndal. SAMUELSEN VILD MED PRESSEN Vor politiske modarbejder fik i går dette interview med Liberallende Alliances leder: Anders Samuelsen, din nye mediestrategi indebærer, at du ikke længere vil kritisere pressen, når den stiller dig kritiske spørgsmål. Hvorfor det? »Hvor er jeg glad for, at du stiller netop det spørgsmål. Det viser, at du er en begavet person, der tænker over tingene«. Men hvad er svaret? »Orv ja, du må undskylde, at jeg ikke svarede med det samme, men jeg blev simpelthen så begejstret for din måde at formulere spørgsmålet på. Og din diktion var også blændende. Hvad var det nu, du spurgte om?«. Det er lige meget, jeg tror, vi stopper her. »Hvis du synes. Men du må endelig vende tilbage, hvis du ønsker en uddybning. Det mangler da bare«. PERISTALTIKER ADVARER LØKKE Statsaut. peristaltiker (tidligere ringmuskulatør) Verner Delleholm, Vanløse, vendte sig i går imod statsministerens forslag om at afskaffe regionerne. »Jeg vil især være ked af at miste maveregionen, som jeg føler mig nært knyttet til«, sagde Delleholm. BANKNYT Ganske Banks topchef, Peter Straarup, havde svært ved at skjule sin begejstring, da han tirsdag præsenterede bankens gode halvårsregnskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her