Villy Søvndal synger ’Jeg holder med Kina’. OfficieltVi har modtaget denne diplomatiske note fra udenrigsminister Villy Søvndal: Jeg synes ikke, det er fair af ATS at bringe ovenstående vittighed, som antyder, at jeg har skiftet holdning til Kinas krænkelser af menneskerettighederne, efter at jeg er blevet udenrigsminister. Da jeg i går mødtes med den kinesiske udenrisminister Yang, gjorde jeg for eksempel meget ud af at protestere over den undertrykkelse, der finder sted i Tibet.
Desværre havde vi ikke meget tid til vore drøftelser, og der var også andre emner på dagsordenen, så jeg nåede ikke at fremsætte min kritik, før hr. Yang var gået igen. Men så fik han altså også klar besked! Derfor er vi utroværdige Journalister har endnu en gang indtaget en bundplacering i den årlige måling af forskellige faggruppers troværdighed. Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, tror, at danskerne finder journalister utroværdige, fordi de har en tendens til ukritisk at gentage hinandens unøjagtige oplysninger: »Jeg tror, at danskerne finder journalister utroværdige, fordi vi har en tendens til ukritisk at gentage hinandens unøjagtige oplysninger«, siger formanden. »Men der kan selvfølgelig også være andre grunde til, at vi ligger så lavt i målingen. For eksempel irriterer det mange avislæsere, at journalister ikke kan finde ud af at stave folks navne rigtigt«, tilføjer Mogens Blicker Bjergegård. Lejf og gnamlerHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev i går, at SF’s ledelse gerne vil skabe ro omkring sin deltagelse i regeringen, og at partiet derfor er parat til at sluge nogle kameler.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























