Støt unikke oplevelser
Karen Dynemose, cand.mag. i nordisk filantropi, P.H. Lampes Allé 35, 2. sal lidt tv., 2100 København Ø:
Midt i glæden over, at vi omsider er sluppet af med den kultur- og fremmedfjendske borgerlige regering, er det bekymrende, at vores nye kulturminister, Uffe Elbæk, som ellers har gjort et godt indtryk, ønsker at nedtone støtten til den klassiske musik.
For eksempel ville det være både skammeligt og ødelæggende for Danmarks ry i udlandet, hvis et kammermusikalsk geni som Simon Steen-Andersen ikke længere skulle nyde offentlig støtte.
Jeg var for nylig sammen med en veninde inde at høre hans nykomponerede suite for klarinet, cello, dampstrygejern, foodprocessor, pudsemaskine og 16 grønlandske falsetsangere, og der gik flere dage, før vi blev os selv igen. Det var en stor oplevelse, som man ikke kan få andre steder, så jeg håber, at Uffe Elbæk vil tænke sig om en ekstra gang, inden han omdirigerer hele kulturstøtten til rockorkestre, der kun kan finde ud af at larme. Endnu et nederlagManfred Jensen, Juelsminde: Det er rystende, at man nu er begyndt at lave tv-serier om os tabermænd.
Som om vi ikke har det svært nok i forvejen med alle de kvinder, der tromler os ned både på arbejdsmarkedet og derhjemme, hvor vi kun kan bruges, hvis der skal repareres en vandhane, eller hvis kvinderne har brug for noget sex, hvor det efterhånden også er dem, der er ovenpå. Nå, nu kommer min kone hjem, så må jeg hellere slutte her. Om homovielser
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























