ARBEJDERSANGBOG ER REVIDERET Suicidaldemokraternes dolketingsgruppe har grundet Carsten Hansen foretaget en lettere omskrivning af 'Brødre lad våbnene' op til årets julefrokost. Broder lad kønsdriften styne. Lad dig ej kaste i grams. :/Når kvinder kommer til syne, bør du ej tænke på fjams:/. Styr dig, når lysterne kommer. Vær ikke sjofel og plat. :/Klap ej i borddamens nummer, selv om geværet er ladt:/. Brænder du varm på blondinen, så er du ikke for smart. :/Glem alt om kopimaskinen, vær blot en god kammerat:/. LYNINTERVIEWTillykke med jobbet som ombudsmand, Jørgen Steen Jørgensen. Hvorfor tror du, det blev dig? »Det var nok, fordi vi ikke var så mange om buddet«. RØDE TAL HOS DE GULE SIDER De Gule Sider forsøgte til det sidste at skaffe den nødvendige kapital for at undgå en konkurs, oplyser adm. direktør Henrik Dyring. »Vi gik ind i søgefeltet 'Hvad/hvem' og skrev 'Penge', og derefter skrev vi 'Overalt' i feltet 'Hvor'. Men efter nogen ventetid fik vi den besked, at søgningen desværre ikke gav nogen resultater«. HARRY SØGER NYE UDFORDRINGER Mulige forklaringer på, at Harry efter 11 års tjeneste har forladt DSB: - Han frygtede, at DSB ville gøre ham til deres nye direktør. - Han var skuffet over, at det endnu aldrig var lykkedes ham at køre med et fuldt funktionsdygtigt IC4-tog. - Det var gået op for ham, at Bahnsen havde seksuelle bagtanker med deres venskab. - Han satser på en karriere som kommunikationsrådgiver for FDM. - Han skal være studievært på 'Paradise Hotel'. - Han er blevet ramt af en dyb depression, efter at det for nylig gik op for ham, at han kun er en tøjdukke. FACEBOOK
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























