Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

ATS Mener: For mange tomme ord

Lyt til artiklen

ATS MENER: FOR MANGE TOMME ORD Der var masser af ord, men ikke så megen handling i mediernes anmeldelser af statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. I stedet for at pege fremad og anvise løsninger på de problemer, statsministerens tale står over for, fik vi en forholdsvis ligegyldig kritik af den. En kritik, som ikke rummede nogen reelle bud på, hvad vi som nation skal stille op med talen. Man kan undre sig over, at pressen, som nu har haft næsten tre måneder til at forberede arbejdet med at kritisere den nye statsministers nytårstale, ikke har evnet at være mere konstruktiv. For eksempel var der ingen anvisninger på, hvad statsministeren skal gøre ved sit hår. Bør det sidde stramt i nakken, som statsministeren havde valgt det, som et tegn på, at vi befinder os i en streng tid? Eller burde hun snarere have haft det til at hænge løst for derved at sende et optimistisk budskab til danskerne om, at vi bør løsne op? Svarene udeblev helt, og vi venter nu spændt på mediernes vision for fremtidens kritik af statsministerens nytårstaler. FRAKLIP: DET SAGDE MARGRETHE OGSÅCitater, der ikke blev plads til i chefredaktør Bo Lidegaards interview med dronning Margrethe: »Og hvor længe har De så været chefredaktør?«. »Vejret er usædvanlig mildt for årstiden, synes De ikke?«. »Vil De ikke have en småkage til?«. »Skal Vi ikke gå ud på balkonen og ryge? Det kunne jo være, at der kom nogen forbi nede på slotspladsen, som Vi kunne vinke til!«. »Dagen efter det seneste folketingsvalg spurgte jeg statsminister Lars Løkke Rasmussen, om det var rigtigt opfattet, at han havde tabt valget. Han syntes, det var et meget upræcist spørgsmål«. DANSKERNE: FREDERIK BØR OVERTAGE TRONEN Et bredbaget udsnit af den danske befolkning mener, at kronprins Frederik bør overtage tronen, hvis dronning Margrethe abdicerer eller dør, viser en menedsmåling foretaget af Telefon for ATS og Albertslund Kloak-TV. Et mindretal mener dog, at majestæten hverken bør dø eller abdicere, mens et meget lille mindretal foretrækker Master Fatman som tronfølger. På baggrund af analysen konstaterer historikeren Steffen Heiberg, at danske menedsmålinger har nået et historisk lavpunkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her