Ældre har det skidegodt

Lyt til artiklen

Gerda Thorsen, Hvidovre – ubehagelig nat i Rødovre.ÆLDRE HAR DET SKIDEGODT Danske ældre har det godt med at bo hjemme hos sig selv, viser en ny undersøgelse. Over 80 procent vil således helst være hjemme, især når det regner. »Det overraskende ved undersøgelsen er imidlertid, at de ældre også helst vil være hjemme, selv om solen skinner. Det betyder, at vi skal gøre op med billedet af ældre danskere som mennesker, der går meget op i vejret«, siger Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen. Konklusionen bekræftes af den 89-årige folkepensionist Gerda Thorsen, Hvidovre: »Jeg er vældig glad for at bo hjemme hos mig selv, især efter at jeg har fået min robotstøvsuger. Det har betydet, at jeg ikke kommer så meget ud, for sådan en størrelse kan jo ikke være alene hjemme ret længe ad gangen. Men det gør nu heller ikke så meget, for jeg kan huske engang, da jeg besøgte en veninde i Rødovre og blev nødt til at overnatte hos hende, fordi de havde lagt busruterne om, og vi ikke kunne finde det nye stoppested, og det var ikke rart, for hun snorkede noget så forfærdeligt og talte i søvne, så jeg ikke fik lukket et øje, og det endte med, at jeg blev (forkortet af red.)«. SÆDDONORER RASER: POLITIKERNE LAVER ET BARN PÅ OSLandsforeningen af Onanyme Sæddonorer udtaler: Det gav et ryk i os, da vi hørte, at donorbørn skal have mulighed for at vide, hvem deres ’fædre’ er. Hvorfor i alverden skal de det? Så ville vi jo aldrig kunne gå på gaden uden at blive forfulgt af store børneflokke, der råbte »FAR!!!« efter os, og vi skulle tilbringe alle vores weekender i zoologiske haver og se ’Far til fire’-film i én uendelighed! Som om vi ikke i forvejen havde rigeligt at rive i! DAGENS SANG Sørens far har penge, men mister inden længe den fede børnecheck. Men skønt checken den er væk, så kan han slå til Søren og få no’n flere bø’ern. I ØVRIGT MENER JEG at Vestas i stedet for vindenergi burde satse på at sælge varm luft i ringbind. Det har de jo haft succes med tidligere. Arne Gudrun Nielsen, Tebbestrup

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her