Løkke opretter akademi for utilpassede

Lyt til artiklen

Fhv. Lars Løkke Rasmussen kunne i går præsentere de første deltagere i sin nye sommercamp for utilpassede drenge: Søren Har et væsen, der betyder, at han ofte løber sig staver i livet. Han har et voldsomt behov for at være i centrum, og det fører ham ud i nogle ekstreme situationer, hvor han støder folk fra sig. Han er slem til at mobbe både venner og fjender, og hvis han ikke snart får hjælp til at ændre adfærd, er det måske for sent. Troels Er mistænkt for at bevæge sig på kant med loven og har været i stuearrest igennem længere tid. Sagen er ikke afgjort endnu, men han har også andre ubehagelige ting i bagagen. For eksempel gik Troels i en periode rundt med et meget dyrt Rolex-ur, som alle vidste, at han ikke selv havde råd til. Det endte med, at han fik valget mellem at betale for uret eller levere det tilbage til dér, hvor det kom fra. Birthe Rønn Hornbech Ansat som forstanderinde på Løkkes Akademi. Birthe har selv erfaringer med at være utilpasset, og hun har samtidig den autoritet, der skal til for at holde styr på drengene. Hun ved, hvad hun vil, og finder sig ikke i hvad som helst. Personer, der ikke lever op til hendes krav, mødes med en mur af tavshed, og det siges at være meget ubehageligt for dem, det går ud over. Birthe skal ud over forstanderindejobbet også varetage undervisningen i fribrydning. PRESSEN ER GLAD Dansk Journalistforbund er begejstret for, at Pressenævnet nu siger god for, at pressen kan bruge oplysninger på Facebook. »Det betyder for eksempel, at vi nu har ret til at afsløre, hvornår økonomaminister Margrethe Vestamager bager drømmekage, fordi hun får besøg af sin svigermor. Det er meget principielt«, siger Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregård.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her