Rekordpris på maleri chokerer hele verden

Lyt til artiklen

Salget af Edvard Munchs 'Skriget' for 680 millioner kroner har gjort et stort indtryk på individer kloden rundt. ATS' kulturredaktion har indsamlet nedenstående reaktioner: KOKKEHUERNEv/Den kræsne madanmelder Nu, hvor hele verden åbenbart falder i svime over Nomas retter bestående af levende tissemyrer på et leje af komposteret nordisk haveaffald, tænkte jeg, at det som modvægt ville være på sin plads anmelde en af de såkaldt etniske restauranter, der i disse år skyder op rundt omkring i landet. Jeg valgte at lægge vejen forbi Taj Mahal Curry Nam-nam i Istedgade og må desværre straks sige, at det var en rædselsfuld oplevelse. Stedet har en modbydelig karrylugt, og spisekortet er fyldt med retter med sære navne, som man ikke har den fjerneste anelse om, hvad betyder. Jeg havde lyst til flæskesteg med sprød svær, men ledte forgæves efter det! At man ikke som et minimum kan tilbyde sine gæster en af landets allermest foretrukne retter, er mig ubegribeligt. I stedet valgte jeg en 'Lamb Tandoori', som viste sig at være lam, der er noget af det værste, jeg ved. Lammet smagte af uldtrøje og lå og svuppede i en ubestemmelig sovs, som smagte af en blanding af sæbe og sure sokker. Den ellers venlige tjener, der var iført turban og farvestrålende gevandter, fortalte, at sovsen var lavet på traditionelle indiske krydderier, men det gjorde mildest talt ikke smagsoplevelsen bedre. Jeg bad om at få retten erstattet af et stykke franskbrød med Nutella, men denne anmodning var han, trods sin venlighed, ikke i stand til at efterkomme. Jeg kan på den baggrund ikke give Taj Mahal Curry Nam-nam mere end en enkelt hue, eller måske snarere turban.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her