Vigtig information til alle SF'ere

Lyt til artiklen

De partimedlemmer, der endnu ikke har afvist at stille op til formandsvalget, må meget gerne gøre det NU! I de seneste dage har vi fået rigtig mange negative tilbagemeldinger (og tak for dem!), men vi har brug for at danne os et samlet overblik over alle dem, der ikke stiller op, inden vi kan samles om Astrid Krag som SF's næste formand. Du bedes derfor straks henvende dig til din lokalformand eller til Thor Möver Pedersen og oplyse om din manglende interesse for at deltage i formandsvalget. På forhånd tak,PartiledelsenLYNINTERVIEWDovne Robert, hvordan har du det med, at mange danskere synes, du skulle få dig et arbejde i stedet for at fede den på kontanthjælp i årevis? »Det gider jeg slet ikke kommentere!«. BORNHOLMERE I TVIVL OM SUNDHEDSSATSNINGEr det en god eller dårlig idé at flytte frugt og grønt til mere fremtrædende steder i bornholmske supermarkeder?Jørgen Koefoed, Pedersker: »Det er okay. Men det virkede upassende, da kassedamen spurgte, om jeg ikke hellere ville have tre bundter porrer til 25 kroner i stedet for den plade Marabou mælkechokolade, jeg lagde op på varebåndet«. Martha Sillehoved, Gudhjem: »Jeg synes, det er meget forvirrende, at de sådan flytter rundt på varerne, for jeg skulle bare have en pose Karen Volf vaniljekranse, som jeg havde tænkt mig at servere for min søn, når han kommer til kaffe, for det sker ikke så tit, men sådan er det jo med de unge mennesker, de har så travlt med alt muligt, men jeg kunne ikke finde vaniljekransene, så nu har jeg købt en bakke bønnespirer i stedet«. Henrik Lehmann, Allinge: »Det er helt åndssvagt. Jeg ledte frugtafdelingen igennem tre gange uden at finde nogen skumbananer. Og de har flyttet chipsene helt ned i bunden af butikken, så man skal gå meget længere end før. Jeg tror, de mister kunder på det her. Selv vil jeg i hvert fald overveje at få en palle sour cream & onion chips leveret direkte til døren en gang om ugen, når Kims alligevel har en vogn herovre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her