v/Peter Hjørnesofa, advokat med møderet for hovedretten Kære Hjørnesofa. Jeg er medlem af en klub for motorcykel- og våbenentusiaster, som for nylig fik ødelagt klubhuset af en lastbil, der forcerede et plankeværk og kørte ind gennem en endevæg. Heldigvis kom ingen noget til, men der var store materielle skader, og vi frygter også, at episoden på længere sigt kan skade vort image. Hvad vil du mene, vi skal gøre? Venligst
'Kokken' Kære 'Kokken' Der er ingen tvivl om, at ejeren/ejerne af lastbilen har overtrådt såvel lov om privatlivets fred som hegnsloven. I kan naturligvis gå til politiet, men jeg tror ikke, at det vil være klogt, da sagsbehandlingen godt kan trække ud og føre en række ubehagelige ting med sig. I stedet vil jeg anbefale, at I benytter jer af retsplejelovens §755 stk. 2, der klart siger, at ’Den, der forulempes af konkurrerende bander og påføres skader på klubhuset, kan, hvis særlige forhold taler derfor, tage sagen i egen hånd’. Jeg vil derfor foreslå jer at konsultere de skotske sprængningseksperter, der for nylig jævnede store dele af Rødovre med jorden, og benytte samme fremgangsmåde på skadevolderens klubhus. Subsidiært kan I affyre en panserværnsraket imod klubhuset. Det har tidligere vist sig at være meget effektivt. VenligstHjørnesofaANNONCE! Læs Se og Hør i denne uge: AFSLØRING: Hertuginde har bryster! Kongelige benytter også sololie! Se også billederne af prins William uden ret meget hår på hovedet! I ØVRIGT MENER JEG at ’Husk lige tandbørsten’ er et tandløst program. Arthur Pippenbrinck, Plejehjemmet EdelgaveMJEF & LANGLERHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev i går, at Skizofrent Folkepartis topledelse er udsat for et bagholdsangreb. Der skulle naturligvis have stået baglandsangreb. Vi klebager fjelen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























