ATS: PET-chef nægter ethvert kendskab til noget som helst

Jakob Scharf – nægter ethvert kendskab til noget som helst.
Jakob Scharf – nægter ethvert kendskab til noget som helst.
Lyt til artiklen

PET-chef afviser altPET-chef Jakob Scharf, kan du bekræfte, at ... »Nej, det kan jeg desværre ikke, for jeg kan ikke udtale mig om konkrete operationer, som PET måtte eller ikke måtte have deltaget i«. Men ifølge jeres tidligere agent Morten Storm ... »Navnet siger mig ikke umiddelbart noget, men det skal hverken opfattes som en bekræftelse eller det modsatte. Vi har mange agenter i forskellige miljøer, og her taler vi altså hverken om sangkor eller pilateshold, men om grupper, der kan udgøre en trussel mod Danmark. Bemærk, at jeg siger kan udgøre, for vi kan jo ikke vide det med sikkerhed, før vi har fået en agent derind. Og det kan jeg naturligvis ikke bekræfte, at vi har haft. Hverken i dette eller andre tilfælde, som jeg i øvrigt heller ikke kender noget til«. Men med hensyn til den formodede terrorleder Anwar al-Suvlaki, som blev dræbt ved et droneangreb ... »Igen kan jeg ikke lige genkende navnet, men hvis den pågældende er omkommet på den måde, du beskriver, kan jeg med sikkerhed sige, at PET ikke har haft noget med det at gøre. Vi render ikke rundt og slår folk ihjel, selv om jeg da må indrømme, at vi af og til har haft lyst til at gøre det af med Hans Jørgen Bonnichsen. Men det sidste kan jeg altså hverken be- eller afkræfte«. Ny kandidat melder sig klar til italiensk valg Benito Mussolini meddelte i går, at han stiller op til det italienske valg næste år. »Italien har brug for mig. Den kedelige Monti er en bogholdertype, der ikke passer ind i det ægte Italien, som i generationer har været ledet af operettefigurer. Mine modstandere vil hævde, at det er et problem, at jeg har været død siden 1945, men de fleste erkender, at jeg stadig har mere karisma end Monti«, sagde Mussolini, der som en af sine første embedshandlinger vil erklære Angela Merkel krig. »Jeg indgik i sin tid en ikkeangrebspagt med en af hendes forgængere, men Tyskland har svigtet aftalen ved flere gange at angribe Italiens økonomi. Desuden er hun en ukneppelig flæskerøv«, sagde Mussolini.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her