'Nyttig viden om dykkersyge'. Snorkeltur til Maldiverne. -'Det kvindelige klimakterium med særlig fokus på hedeture'. En uge i Las Kvalmas i højsæsonen. 'Hvordan opstår tennisalbue?' Sted: Desert Springs Tennis Resort & Spa, Californien. 'Sukkersygens oprindelse'. To ugers badeferie på Copacabana med endagsudflugt til sukkerrørsplantage. 'Hudkræft og andre konsekvenser af solskoldning'. Solferie i Miami arrangeret af Læger uden Hæmninger. ANNONCE:AKUTJOB TILBYDES DR søger statister til indslag om utilfredse kunder/brugere. TV-avisen laver daglig indslag om kritisable forhold i banker, virksomheder, institutioner eller på læreanstalter. Derfor søger vi nu et antal statister, der er parate til at stille sig op og råbe et eller andet grimt og/eller bære et skilt, hvorpå der står noget grimt. Du behøver ikke bekymre dig om ordlyden. Den sørger vi for. Vælg selv mellem de fortrykte protestskilte/bannere som: ’Vi har fået nok’, ’Røv og nøgler’, ’Humbug’ og flere andre. Ansøgere, der kan se vrede ud, foretrækkes. Tiltrædelse snarest. Henv. DR Byen, Drama- og AktualitetsafdelingenPAVEN FØLER SIG RAMT Pave Benedikt oplyste i går, at han vil nedtrappe sit Twitterforbrug efter at have hørt D. Margrethes nytårstale. »Jeg følte mig virkelig ramt, da hun sagde, at de unge bruger for meget tid i cyberspace. Det var ellers ærgerligt, for der var mange interessante mennesker, der fulgte mig derude«, siger paven.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























