ATS FINANS: Power bank kommer tættere på kunderne

Lyt til artiklen

v/ senioranalytiker Troels Halholm, Power Bank (tidl. Assentoft & Nærmeste Omegns Sparekasse) Vi i Power Bank går meget op i, at vore kunder skal føle sig hjemme i deres lokale pengeinstitut. I dag, hvor de fleste ordner deres pengesager via nettet, kan en bank godt virke som et lidt fjernt sted, men som kunde i Power Bank skal du ikke være i tvivl om, at vi arbejder for dig dag og nat. For at knytte vore kunder endnu tættere til os har vi med øjeblikkelig virkning indført en abonnementsordning, hvor vi inddeler kunderne i grupper alt efter deres engagement i banken. For vore største kunder vil abonnementet således være gratis, mens enlige gamle damer skal betale 900 kroner om året. ’Jamen, det er da uretfærdigt!’, vil nogle sikkert indvende. Men her skal man lige huske, at vi bruger en del personaleresurser på ældre kvinder, som tropper op i banken for at hæve småbeløb, hver gang de opdager, at de er løbet tør for kattetunger og blandede vand, ligesom de ikke tøver med at gå i banken, når deres børnebørn har fødselsdag og skal have en halvtredser. For slet ikke at tale om de tilbagevendende strikkecafeer, hvor de gamle damer selv skal medbringe garn, som de så kommer og hæver kontanter til, fordi de ikke er meget for at benytte sig af det nymodens dankort. Det er selvfølgelig helt i orden alt sammen, for Power Bank er hele lokalbefolkningens bank, men når man lægger beslag på vores tid, synes vi også, det er i orden, at man skal betale et symbolsk beløb for det. Desuden er vi overbeviste om, at de halvårlige abonnementsopkrævninger vil minde kunderne om det stærke bånd, der eksisterer mellem dem og deres lokale pengeinstitut. Og hvis man gerne vil have den påmindelse oftere, har man mulighed for at betale sit abonnement i månedlige rater, naturligvis imod et mindre gebyr. BREAKING NEWS Anders Samuelsen fra Liberablende Alliance oplyser, at han i går alarmerede Vejle Brandvæsen og bad dem rykke ud til Restaurant Vejlegården: »Jeg fik en sms fra min gode ven Amin Skov om, at lokummet brændte, så jeg tænkte, at det nok var de skiderikker fra 3F, der var på spil igen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her