ATS: Amin Skov løsladt

Lyt til artiklen

Anklageren i sagen imod Amin Skov oplyser, at restauratøren forlod retten i Kolding, i samme øjeblik han blev løsladt. »Vi nåede kun lige at se røgen«, fortæller anklageren. HVÆSERNE MENERBOGPRISER I FRIT FALDDirektør Stig Andersen,forlaget Jammerdal (tidl. Gyldendal): Bøger er blevet alt, alt for billige i Danmark. Jeg har personligt set eksempler på, at man i supermarkeder har kunnet købe en roman for langt under 400 kroner, og med den form for konkurrence kan forlagsbranchen naturligvis ikke overleve. Jeg vil derfor kraftigt opfordre regeringen til at ændre lovgivningen, så vi igen kan bestemme bogpriserne selv uden utidig indblanding fra hundehoveder, hængerøve og handelsmænd, som ikke har begreb skabt om litteratur, men kun tænker på at tjene penge. MULTIKULTURELT KNÆFALDP. Kjærsgaard, værdiordfører,Dansk Folkedragtsparti: Jeg synes, det er forargeligt, at Københavns Universitet har fået en bevilling på 36 millioner til at kortlægge urdudanskerens genetiske profil. Hvad er det dog for noget? Det er i dén grad i strid med danske værdier! Nå, det er urdanskerens genetiske profil, der skal kortlægges? Jamen, det er da en glimrende idé. Det vil vi gerne være med til. SLUT MED TRUTAlvin Olsen, cerutholder, Aventoft: Jeg læste forleden, at den nye skolereform med heldagsskoler kan betyde nedlæggelsen af musikskoler over hele landet. I starten havde jeg ikke rigtig nogen holdning til reformen, men nu er jeg blevet særdeles positiv. Jeg har i snart flere år måttet lægge øre til min søsters søns trompetspil, hver gang jeg har aflagt familien et besøg.

Og dette ulidelige trutteri skyldes alene, at forældrene sendte ham på musikskole efter normal skoletid. Jeg tror, det vil glæde mange, at den slags nu ser ud til at få en ende. GRUNDFJEL & MNAGLERHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev i går, at der er en afgrund til forskel i Grønlands og Danmarks syn på billig udenlandsk arbejdskraft. Vi skulle naturligvis have skrevet, at der er en undergrund til forskel. Vi kebagler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her