ATS: Handboldherrer indgår vigtig aftale

Lyt til artiklen

Dansk Hanboldforbund indgik i går en samarbejdsaftale med Det Kongelige Teater. »En af teatrets talentspejdere overværede finalekampen mod Spanien og var mildt sagt imponeret over spillernes evner som statister«, fortæller teaterdirektør Erik Jacobsen. »Vi har altid brug for gode statister her på teatret, og jeg er sikker på, at hanboldspillerne vil føle sig hjemme i rollerne. Til gengæld tør vi ikke rigtig binde an med Ulrik Blivvæk, for vi er bange for, at han ikke møder op, når det kræves af ham. Og det går ikke i vores verden«, siger direktøren. Afsløring: Folketinget sponsoreret af DSB ATS’ trafikmodarbejder kan i dag afsløre, at Folketinget i virkeligheden er sponsoreret af DSB med pr-bureauet Waterfront som mellemled. »Ved at sponsorere parlamentet har trafikselskabet på en smart måde sikret sig en platform, som år efter år kan sikre dem kæmpemæssige bevillinger til det ene eksorbitante projekt efter det andet og lade politikerne blive i den tro, at det er deres egne beslutninger«, fortæller trafikøkonom Thorkild Bahne. ATS har talt med flere politikere, der er rystede over afsløringen. »Vi er rystede over afsløringen«, siger de. Tidligere trafikminister, nu menigt folketingsmedlem Hans Christian Schidt er en af dem: »Jeg blev meget beæret, da man i sin tid spurgte, om jeg ville stille op til Folketinget. Det ville jeg selvfølgelig gerne, for man vil gerne gøre en forskel og samtidig have muligheden for en ministerpension, hvis man skulle være så heldig at komme i regering. Nu viser det sig så, at det alt sammen er noget, DSB har arrangeret. Jeg føler mig til grin«, siger Hans Christian Schidt, der i lighed med flere andre politikere vil have nedsat en hurtigtarbejdende undersøgelseskommission, der om senest 15 år skal nå frem til et eller andet. Skulpturer skal tale Kulturprojektet ’True Stories’ vil sørge for, at københavnske statuer kan tale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her