ATS: Overlærer: God idé med undervisning på modersmål

Lyt til artiklen

Overlærer på Store Jyndevad Realskole i Sønderjylland Ole Stisen er blandt de mange, der støtter ideen om at genindføre modersmålsundervisningen. »Jeg har gennem mine mange år på Store Jyndevad Realskole erfaret, at mine budskaber bedst bliver forstået, hvis de foregår på modersmålet«. »Siger jeg for eksempel til eleverne: ’Hvis I ikke laver jeres blækregning til i morgen, aflyser jeg klassens indkøbstur til Calles Grænsebazar i Flensborg’, så er det kun halvdelen, der har lavet deres blækregning, og turen må i konsekvens heraf aflyses, hvilket er ærgerligt, hvis det falder sammen med, at jeg er løbet tør for Flensburger Pils og Böklunder Grillpølser i glas«. »Hvis jeg derimod siger: ’Wenn I it hæ laue jæ bleckrechnin’ i mårn, så blywer da it nau tu’ nen te Calles Grenzbazar i Flensborre’, så forstår de alle sammen alvoren«, siger overlærer Stisen. HVÆSERBREVEFRYGTELIGTAT TÆNKE PÅGyrithe Snørkelmose, Nærum: Jeg læste i går i min avis, at Europas største bille, eghjorten, hedder den vistnok, er på vej til Danmark. Men ikke nok med det. Disse uhyggelige krabater på størrelse med mobiltelefoner skal bl.a. udsættes i Dyrehaven, der støder op til Nærum! Det er frygteligt at tænke på, at man nu også risikerer at blive overfaldet af biller, hvis man går uden for sin dør. Jeg tør i hvert fald ikke længere spadsere til Nærumvænge Torv uden at have langskaftede gummistøvler på med koks i, så eghjorten holder op med at gnave i mine ben, når den hører, at det knaser. BREAKING Søværnets Operative Kommando oplyser, at der forleden blev observeret en ædru russisk kaptajn i farvandet ud for Fakse Bugt. »Vi fik hurtigt kontakt med kaptajnen, der svarede klart og tydeligt på alle vore spørgsmål«, fortæller den vagthavende, som straks sendte en patrulje ud for at tjekke, hvad der foregik om bord. »Det viste sig, at mandskabet var løbet tør for vodka allerede ud for Tallinn, og de kunne ikke forklare, hvorfor de alligevel var sejlet videre. Derfor har vi nu valgt ikke at gøre mere ved sagen ud over at underrette de russiske myndigheder«, fortæller den vagthavende. LEJF & GNAMLERHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev forleden, at det danske hanboldhold har fået sølvmedaljer efter kampen mod Spanien. Der skulle naturligvis have stået sløvmedaljer. Vi klebager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her