FOLKEKIRKEN ER UNDER PRES •Folkekirkens udgifter er ved at løbe løbsk, viser tal fra Knirkeministeriet. Det overvejes derfor at iværksætte en plan, der skal holde dem i ro: •Kirketjenere skal tjene mindre. •Præster skal præstere mere. •Organister skal stikke orgelpiben ind. •Gravere skal grave deres egen grav. •Korsangerne skal synge på sidste vers. •Endelig undersøges mulighederne for, at Gud kan optage afdragsfri lån i sit hus. MUSEUMSNYDT Politimuseet oplyser, at udstillingen ’Kvindedrab – in memoriam’ er aflyst. »Vi har bøjet os for kritikken fra de mange, der fandt det uetisk at vise portrætter af drabsofre«, siger museumsleder Frederik Strand. »I stedet er det lykkedes os at overtale Peter Lundin til at komme og tilbyde ansigtsmaling til museets gæster«.
MATTIAS TESFAYES KARRIERE KORT Uddannet murer. Fungerede herefter som betonsocialist i DKP og senere i Ensomhedslisten, inden han kom i aktivering i SF, hvor han sørgede for murren i krogene. Har siden valgt at give en hjælpende hånd i Suicidaldemokratiet, som er ved at gå op i fugerne. I ØVRIGT MENER JEG som glødende liberalist, at det er trist at se, hvordan politiet forsøger at mistænkeliggøre en ildsjæl som Amin Skovbrand. A. SamuelsenFLER & JAMGLENHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev i går, at de danske hanbolddrenges indsats var til sølv. Der skulle naturligvis have stået, at den var sølle. Det er særdeles klebageligt med den salgs fjel i aivsen, og for at undgå gentagelsestilfælde har jeg låst den pågældende modarbejder inde i et rum sammen med Ulrik Wilbek og et tv, der viser finalekampen nonstop i 24 timer. Det kan måske lære sådan et par krøsusser at gøre det bedre næste gang.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























