ATS: Skuffende hosten og trompeteren

Lyt til artiklen

Af vor publikums- og musikanmelder, Thomas Fidelsen Når man møder op i DR’s koncertsal til en aften i selskab med Igor Himstrebimskijs Symfoni No. 94 (’Krasnojarsk-symfonien’), skal man vide, hvad man går ind til. Man bør med et nymodens udtryk være tunet ind på Himstrebimskij. Det kan derfor undre, at en så stor del af publikum tilsyneladende troede, det var en ishockeykamp, de var kommet for at overvære. Anderledes kan man ikke tolke den hosten og harken, der bredte sig allerede kort inde i første sats og i perioder ligefrem overdøvede det russiske 1800-talsmesterværk. Man bemærkede især, at en ældre herre på 17. række til venstre hostede så tørt, at de fleste mellemtoner gik tabt, mens en kvinde på 8. række midtfor insisterede på at nyse arytmisk, hvorved hele den kompositoriske idé i det stykke, hvor Himstrebimskij beskriver kosakkernes ridt hen over den sibiriske steppe, gik tabt. Igor Himstrebimskij giver – nøjagtig som sin samtidige, Boeuf Stroganoff – lytteren et stærkt billeddannende og storladent indtryk af vigtige begivenheder i Ruslands historie.

Men det kræver publikums medleven, og så nytter det ikke, at folk på de billige rækker pudser næse med trompetlyd midt i et obostykke og oven i købet gør det i en forkert toneart, sådan som det skete i andensatsen af Krasnojarsk-symfonien. Hrmpf. HVÆSERBREVESYND FOR HELLE THORNINGHeltidssjofelist Ernst Eskildsen, Greve: Jeg synes, det er synd for Helle Thorning, at der er så mange, der ikke vil have hendes besøg. Hun skal være mere end velkommen her hos mig, og hun må også gerne overnatte. Så skal jeg nok lære hende et og andet om, hvordan man kan tage røven på vælgerne, og hvis hun har lyst, kan jeg også vise hende nogle gode akutstillinger, hvor hun (forkortet af red.), imens jeg (forkortet af red.) med min store (forkortet af red.). BÆNKNER KLAR TIL AT TAGE SIN STRAF Nicklas Bænkner oplyste i går, at han overvejer at sidde sin spritbøde af. »Det vil alligevel ikke gøre den store forskel for mig, om jeg sidder i Danmark eller i Juventus«, sagde fodboldspilderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her