ATS: TV2 beklager brug af forkert billede

Lyt til artiklen

TV 2 BEKLAGER BRUG AF FORKERT BILLEDE TV 2 Nyhederne beklagede i går, at stationen for nylig illustrerede et indslag fra Syriens hovedstad med et billede fra computerspillet 'Assassin's Creed'. »Vi undskylder både over for seerne og over for Syriens præsident og hans kone (billedet)«, siger en talsmand. BORGEN HAVDE FLERE SLUTNINGER AT VÆLGE IMELLEM Borgen-slutninger, der blev kasseret: Birgitte Nyborg bliver afhentet af et rumskib på Christiansborgs ridebane og fløjet til Andromeda-galaksen, hvor hun vælges som den første kvindelige leder nogensinde. Birgitte Nyborg bliver kørt over af en christianiacykel på vej til vigtige forhandlinger med Miljøpartiet og dør. Torben Friis bliver fyret, springer ud fra Rundetårn og rammer Kathrine Fønsmark, der står og spiser en hotdog ved den økologiske pølsevogn. Birgittes engelske kæreste gifter sig med Svend Åge Saltum fra Frihedspartiet. Programdirektøren Alexander Hjort vælger at droppe sit halstørklæde. Nye Demokrater får et møgvalg. Birgitte Nyborg får skylden og bliver sparket ud, hvorefter hun stifter et nyt parti med navnet Endnu Nyere Demokrater, der gør op med den linje, partiet kørte, mens Birgitte Nyborg stod i spidsen. Ikke fordi hun er uenig, men fordi det er vigtigt for hende at lægge afstand til sig selv, hvis det nye parti skal have en chance. PAVEKANDIDATER SKAL TÆNKE SIG OM Ting, der forringer ens chancer for at blive valgt til ny pave: At love fuldstændig afskaffelse af kordrengene inden for et år. At lave pruttelyde med armene og trække et kondom ned over hovedet under sin præsentation. At benytte cheerleadere til at skabe den rette valgstemning. At få sin kone til at holde en tale om, hvor pragtfuld en ægtemand man er. MJEF & LANGLERHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev forleden, at Dansk Kennelklub finder hundeminister Mette Gjerskovs udkast til en ny hundelov meget lovende. Der skulle naturligvis have stået logrende. Vi keblager fjelen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her