Blandt de mange, der har reageret på Maorie Krarups blog, er denne maori, som her er fotograferet, netop som han skulle sætte frimærke på sit brev til den danske politiker.KRARUP MANGLER NÆSE Maorie Krarup oplyste i går på sin blog, at hendes bemærkninger om den rituelle maorihilsen formentlig skyldes, at hun ikke har næse for den slags, ligesom det ligger hendes parti fjernt at gnubbe sig med fremmede. HELLE T. GLAD FOR MEDLEMMERS OPBAKNING Helle Thorning-Schmidt gentog i går, at Suicidaldemokraternes ekstraordinære gruppemøde ikke var et krisemøde. »Tværtimod fik jeg gruppens opbakning til fortsat at føre blå politik. Mange af dem gav mig blå mærker, og sådan nogle tilkendegivelser betyder rigtig meget for mig«, sagde Helle Thorning. LYNINTERVIEWLangelænder, hvad siger du til, at Danmarks Radio nu har afsløret, at GØLpølser slet ikke har grund til at føle sig bedre end andre? »Jammen jæ’ er da reddi’ gla’ ve’, at deres selvforståelse omsi’er er bleven knækket«.
Menigheden tog godt imod opfordringen til at få flere børn.FERTILITETS- GUDSTJENESTE VAR EN STOR SUCCES Præst i Kirke Saaby Kirke Poul Joachim Stender er fuld af fortrøstning, efter at han i går holdt fertilitetsgudstjeneste sammen med en jordemoder og en sexolog, hvor menigheden blev opfordret til at gå hjem og få nogle børn. »Der var for eksempel en ældre herre, der bagefter kom og spurgte mig, hvordan man gør, for han havde glemt det. Det synes jeg er meget positivt. Det viser, at vores gudstjeneste har gjort indtryk«, siger Poul Joachim Stender. MANGE FARER LURER I DANMARK Beredskabsstyrelsen udpegede i går de største katastrofer, der kan ramme Danmark: Pest Kolera Flere ulve Flere dræbersnegle Flere tv-programmer med Thomas Gakman
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























