SKAL REGERINGEN GRIBE IND I LÆRERLOCKOUTEN?

Lyt til artiklen

SKAL REGERINGEN GRIBE IND I LÆRERLOCKOUTEN?Jørgen Graven Nielsen, civilingeniør: »Ja, hellere i dag end i morgen! Jeg har haft mine børn med på arbejde, siden lockouten startede, og hele vores kontorlandskab er nu plastret til med tegninger. I går så ledelsen sig nødsaget til at rationere A4-papiret, ligesom der nu kun må købes en champagnebrus om ugen pr. medarbejder i vores kantine, der for resten også er løbet tør for figenpålæg og makrelguf. Så situationen er temmelig desperat«. Lars Ole, 5. c: »Helst ikke lige nu, for jeg er midt i et afgørende battle i ’League Of Legends’. Bettina Mogensen, overlærer: »Det ville være rart med et indgreb, for jeg har det ikke så godt med at gå rundt i gul refleksvest og råbe slagord imod Bjarne Corydon, når jeg hellere vil sidde i min grønne hørjakke fra Uno og lave staveord med 5. b. Det er også hårdt for mig at stå og hoppe op ned, når vi synger ’Hop, hop, hop, nu vil vi på job!’, for bentøjet er ikke, hvad det har været, og man bliver jo ikke yngre med alderen«. Helle Thorning-Schmidt,statsminister: »Klar over, at det er en ubehagelig situation ... respekt for den danske model ... at parterne selv kan løse konflikten ... følger udviklingen tæt ... dejligt vejr i dag«. Ida Marie Hummeltoft Møgelmose Madsen, 1. a: »Nej, jeg kan godt lide at være knockoutet. I går var vi med Frederiks far på arbejde, og de havde en automat, hvor man måtte tage lige så meget kakao, som man kunne drikke, og vi fik også kiks, og jeg har været hos min mormor og morfar, og min kanin er død, men den var også meget gammel, sagde min far, og det er slet ikke sørgeligt, at meget gamle mennesker og kaniner dør, for det gør de bare, og vi har også været med Felinas mor nede ved stranden, og der samlede vi en masse sten, og vi smed også nogle af dem ud i vandet, og det var rigtig sjovt«. Mads Lundby Hansen, Cepos: »Selvfølgelig skal regeringen ikke gribe ind i lærerlockouten. Den skulle meget hellere sætte skatten ned. Det er det eneste, der hjælper«. BYTTEREGISTRET Haves: Gru Ønskes: Gry Henv. A. Vilhelmsen,Socialistisk Affolkeparti

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her