ATS: Sådan klarer Vilhelmsen krisen

Lyt til artiklen

SPØRGSMÅL & SVAR:

SÅDAN KLARER VILHELMSEN KRISEN
Af vor politiske analytiker, Ziggy Stardust Nielsen

Hvordan skal Annette Vilhelmsen arbejde for at få ændret loven om manglende offentlighed i forvaltningen, sådan som SF's landsmøde har krævet?

Det mest effektive vil nok være at fingere et besvimelsesanfald under førstebehandlingen i Folketinget. Det kan resultere i en udsættelse, hvis Annette Vilhelmsen falder på hovedet ned fra talerstolen. En anden mulighed er naturligvis at trænge selvjustsminister Morten Bødeskov op i et hjørne og give ham et lag bank, men det lader sig næppe gøre, da han er under konstant politibeskyttelse.

Hvad kan Annette Vilhelmsen gøre for - som hun har lovet - at hjælpe de mange ledige, der mister retten til dagpenge?

SF-formanden har en enestående evne til at kommunikere, så ingen helt forstår, hvad hun mener. Det bedste, hun kan gøre, vil derfor være at tale sort i en hel måned i træk, så folk efterhånden mister interessen for sagen.

Ville det være en fordel for SF at trække sig ud af regeringen? Næppe. Når man som partiledelse er så meget i tvivl om, hvilken kurs man skal følge, er det rart bare at kunne sætte sig ind i en ministerbil og blive kørt et eller andet sted hen. Hvordan bliver vejret i himmelfartsferien? Noget ustadigt og ikke helt så varmt som først på ugen, men der skulle dog være udsigt til en del sol.

LYNINTERVIEW


Museumsdirektør Jørgen Selmer, er det ikke lidt frisk at bygge et Museum for Søfart til 330 millioner, når I ikke har penge til driften?

»Arh, det kan da godt være, at økonomien sejler, men det er sgu da også et søfartsmuseum, ikke? Vi skal bare have lidt medvind, så skal vi nok klare pynten, det er jeg slet ikke i tvivl om!«.

Bliver I overhovedet færdige med byggeriet til tiden?

»Det ved jeg sgu ikke, men dronningen kommer 29. juni, og hun holder jo så meget af søens folk, så det generer hende nok ikke, at det ligner en horekasse i havsnød! Skål i skibet, siger jeg bare!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her