Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

ATS: Hvæserne mener

Lyt til artiklen

Pens. agronom Erling Brokkendorf er optaget af et længerevarende skænderi med de ansatte på genbrugsstationen i Vrissenbjerg. I hans sted skriver dolketingsmedlem Joachim B. Olsen, Liberablende Alliance: Pyha! Bedst, som man så småt begyndte at tro, at regeringen var gået hen og blevet helt fornuftig, steg fru Helle Thorning-Schmidt glædestrålende ned fra elfenbenstårnet med sin 'dagpengeløsning', og så kunne man heldigvis kende de røde igen! For uha, vi kan naturligvis ikke have, at de stakkels 'arbejdsløse' mister deres dagpenge og pludselig står uden den forsørgelse, som staten har kastet i nakken på dem, siden de startede i børnehaven, næh, i det højt besungne Velfærdsdanmark ville det sandelig være det værste, der kunne ske, hvis den lifligt flydende strøm af offentlige støttekroner pludselig skulle tørre ind, og de 'ledige' blev nødt til at sætte en eller flere af deres biler til salg i Den Blå Avis eller afhænde deres fladskærme med tilhørende surround sound-anlæg eller sælge de parcelhuse, som de har belånt til op over tagryggen eller - Gud forbyde det! - holde op med at ryge, for cigaretter skal der naturligvis være råd til, og økologisk tørfoder til hunden og fødselsdagsgaver til børnene, for kommer børnene først til at mangle noget, så er fanden løs, og medierne står klar til at berette, hvordan den sociale massegrav fyldes op til randen med børnelig, så enhver ret- og vanetænkende politiker kun kan reagere ved endnu en gang at åbne kassen på vid gab for de statsansatte dagdrivere og børneproducenter og udskrive den næste i en endeløs stabel af regninger til de skatteplagede kuglestødere og andre hårdt arbejdende danskere, der knokler som bæster for, at de åh så udfaldstruede dovendyr kan beholde deres lædersofaer og deres overvægtige hunde og deres fladskærme og give deres snottede unger dyre gaver i stedet for at stikke dem et lommetørklæde. Jeg brækker mig!

OBS
Fødefarestyrelsen advarer alle børn imod at spise risikokiks.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her