Oplysning til Borgerne om Skolereformen

Lyt til artiklen

Oplysning til Borgerne om Skolereformen
Undervisningsminister Christine Antorini oplyser, at timetallet i folkeskolen vil blive sat kraftigt i vejret fra 2016. Elever, der ønsker færre timer, henvises til Barfoeds Skole.

BJARKE INGELS KOPIEREDE TIDLIGT

Hidtil hemmeligholdte billeder viser, at den prisbelønnede arkitekt Bjarke Ingels allerede som barn kopierede andres bygninger:

Bjarke Ingels' nabos legehus, opført i 1979. Bjarke Ingels' eget legehus, opført i 1981. FLERTAL FORETRÆKKER TAVS BIRTHE RØNN

En menedsmåling foretaget af menedsmålingsinstituttet Telefon blandt dommere, politikere og embedsmænd med tilknytning til Statsløsekommissionen viser, at et overvældende flertal synes bedst om Birthe Rønn Hornbech, når hun nægter at åbne munden.

Til spørgsmålet: »Var det efter din mening højdepunktet i Birthe Rønn Hornbechs politiske karriere, da hun:

1) Slukkede for mikrofonen under samrådet i Folketingets Integrationsudvalg eller

2) Afgav sin forklaring til Statsløsekommissionen«,

svarede et overvældende flertal på 97 procent 'ja' til det første spørgsmål og 'nej' til det andet, mens et mindretal bestående af Birthe Rønn Hornbech svarede:

»Et så underlødigt spørgsmål gider jeg ærligt talt ikke at svare på. Jeg har fået min juridiske opdragelse hos statsadvokat Hertz og ført intellektuelle samtaler med biskop Holm, ligesom jeg har et indgående kendskab til Immanuel Kants kategoriske imperativ, hvilket de øvrige deltagere i denne menedsmåling næppe kan bryste sig af. Tværtimod har de med deres tølperagtige adfærd, løgnagtige påstande og uhøviske tale vist, at de ikke har været værdige til at bestride (forkortet af red.)

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her