ATS: CitronSimon.dk er blevet kult

Lyt til artiklen

Simons citroner er blevet kult
Simon Wupperthal er blevet et hit på nettet, hvor han dagligt lægger sine prøvesmagninger af forskellige citroner ud på hjemmesiden CitronSimon.dk.

Han er nået op på over 30.000 daglige visninger og har dermed flere seere end TV2 Fri.

En af Citron-Simons fans er Henny Mortensen fra Rødovre, der altid er spændt på, hvilken citron Simon har tænkt sig at sætte tænderne i.

»Man ved aldrig på forhånd, om han har købt dem i Aldi, Irma, Netto eller hos den lokale grønthandler«, siger Henny Mortensen.

»Men det mest spændende er nu at se hans ansigtsudtryk, når han spiser dem. Han gør sig virkelig på en skærm. Nogle gange er citronerne så sure, at han næsten kommer til at se ud som Allan Silberbrandt på TV2 News, når han skal præsentere indslag med personer, der er tatoverede eller har piercinger«. Simon Wupperthal er selv overrasket over de mange besøgende på hans hjemmeside. »Jeg er selv meget overrasket over de mange besøgende på min hjemmeside«, siger han og fortsætter: »Min interesse for citroner begyndte for flere år siden, hvor jeg var ansat i politiet. Vi spiste citronhalvmåner flere gange dagligt, men på et tidspunkt, syntes jeg simpelthen ikke, at det var udfordrende nok. Og så begyndte jeg at eksperimentere med rigtige citroner. Det fortryder jeg bestemt ikke. Forleden var jeg inviteret i morgen-tv, og det var ikke sket, hvis jeg bare var fortsat med citronhalvmånerne«, siger han. Godt nyt: IC4-togs bremser virkede

DSB er optimistisk, efter at undersøgelser af et IC4-tog, der ikke stoppede for rødt, har vist, at bremserne ikke fejlede noget.

»Det er virkelig glædeligt, at bremserne var i orden. At toget fortsatte med at køre, skyldtes udelukkende, at elektronikken ikke var i stand til at registrere, hvad der foregik. Så det må vi jo have kigget på. Men bremserne fejlede som sagt ikke noget, lige som kaffemaskinen fungerede upåklageligt på hele turen. Det er meget betryggende og lover godt for fremtiden«, siger DSB-direktør Jesper Lok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her