KONEN I MUDDERGRØFTEN
Af Brdr. Grim Pias mand var meget bange og tænkte, at flynderen sikkert ville blive vred over hans kones seneste forlangende. Havet svulmede vredt og sort, men manden stillede sig op på bredden og sagde: »Flynder i det dybe vand, hjælp mig arme DF-mand!Ej min kone Pialil vil som hendes husbond vil!«. »Hvad vil hun nu?«, spurgte flynderen. »Min kone vil være dronning«, svarede manden og så meget ulykkelig ud. »Ork«, udbrød flynderen, »det har hun da allerede været i flere år! Gå selv hjem og se efter!«. Og ganske rigtigt: Da manden kom hjem, sad hans kone på en vældig høj trone og kostede rundt med den halve regering og krævede penge ind til pensionister og hjemløse katte, og selveste statsministeren kom med kaffe til hende på en sølvbakke, imens han bukkede og skrabede for dronningen. »Hvor det klæder dig at være dronning«, sagde manden og kiggede beundrende på hende. »Hvad står du dér og glor for«, vrissede konen. »Har du ikke læst i Politiken, at jeg vil være kulturminister? Gå straks ned og sig det til flynderen!«. »Jamen, hvorfor kan du ikke være tilfreds med at være dronning«, spurgte den arme mand. »Jeg kan ikke holde ud, at Klaus Rifbjerg skal have alle de bibliotekspenge, når han skriver grimt om mig! Vil du så se at komme af sted!«, skreg hun. Så skyndte Pias mand sig ned til det oprørte hav, hvor han stillede sig op og råbte af sine lungers fulde kraft: »Flynder i det dybe vand, hjælp mig arme..«. »Ja-ja, spring bare alt det dér over«, sagde flynderen, »hvad er der nu i vejen?«. »Det er min kone«, svarede manden, »nu vil hun være kulturminister!«.
Da flynderen hørte dette, fik den et ukontrollabelt latteranfald og slugte en masse vand, så der gik adskillige minutter, før den kunne svare: »Åh, det er det sjoveste, jeg har hørt i hele min karriere som fladfisk«, hulkede flynderen og tilføjede: »Så vil jeg være en kaskelothval!«.
