Kære venstremedlem I ugens løb har der været en stribe negative pressehistorier om mig. Det beklager jeg. Venstres dygtige pressemedarbejdere har gjort alt, hvad der stod i deres magt, for at stoppe historierne, men det er desværre ikke lykkedes. Lad mig derfor gøre nogle ting helt klart: Sko til 2.000 kr. I modsætning til visse andre kunne jeg naturligvis aldrig finde på at give 2.000 kroner for et par sko. I hvert fald ikke, hvis jeg selv skulle betale. Jeg har enkelte gange fået mine udgifter til sko refunderet – men kun i tilfælde, hvor ministerbilen ikke kunne køre helt til døren, og jeg derfor måtte gå langt i statens tjeneste. Skattesagen og det anonyme brev Offentligheden er meget interesseret i den såkaldte skattesag. Det er der ikke noget at sige til, og dét har jeg da heller ikke tænkt mig at gøre. Jeg har sammen med flere af mine tidligere ministre afgivet bortforklaring i Skattekommissionen, og nu synes jeg, at kommissionen skal have ro til hverken at kunne finde hoved eller hale på sagen. Rejserne Da jeg på opfordring fra den koreanske præsident, Lee Myung-mbak-mbak, indtrådte som formand for Global Greed Growth Institute, fløj jeg ganske rigtigt på 1. klasse. Efter at have rejst for en lille million kroner fandt jeg imidlertid ud af, at filmudvalget er det samme på business class, og så kunne man jo lige så godt spare de penge. For fuldstændighedens skyld kan jeg oplyse, at jeg heller ikke længere lader mig transportere i overdækket bærestol igennem udenlandske hovedstæder, efter at jeg er blevet gjort opmærksom på, hvor farlige tunge løft kan være for de indfødte bæreres helbred. DAGENS SANGMelodi: ’Bag duggede ruder’ (TV-2) Før jeg ku' tro, før jeg ku' tro på mine øjne, var Bandidos flyttet ind ved siden af og vejen den blev tem’lig støj’nde Og jeg ku' se, at de ikke ville flytte, og at kommunen heller ikke ville være til forfærd’lig meget nytte. Jeg vented’ lange nætter i mine kolde stuer på ham, der skulle fikse mine smadrede ruder, de altid smadrede ruder.