Karl Halvtag, talsmand for stamgæsterne på bodega ’Den Gule Negl’: Jeg giver ikke en skid for lægerne, og det har jeg ikke gjort længe. Her for nylig skete der det her nede på Neglen, at Niller fik et hosteanfald, som han aldrig slap ud af igen. Han havde lige taget sig et ordentligt sug af smøgen og ville så skylle efter med en slurk af sin snebajer - restlageret er på tilbud for øjeblikket - men i det samme løfter vores servitrusse Linda op i trøjen og viser bryster - det var noget med et væddemål, hun havde tabt, men det er en lang historie, endnu længere end Lindas bryster. Nå, men smøger, bajere og bryster på én gang var altså mere end Niller kunne klare, så han hostede og hostede og hostede og fik samme farve i hovedet som en Red Erik. Den er rød, hvis nogen skulle være i tvivl. Så var det, at Linda råbte, at vi hellere måtte ringe til den der akuttelefon for at høre, hvad vi skulle stille op, men der var kraftedme optaget hele tiden, og Niller fik det bare værre og værre og skiftede ansigtskulør fra Red Erik til Blå Thor, og til sidst lå han og gispede på gulvet. Da smøgen faldt ud af hans hånd, vidste vi, hvor alvorligt det var. Hans sidste ord var 'Satan og helvede'. Dagen efter fandt vi så ud af, at det var nogle læger, der havde blokeret akuttelefonen, fordi de vistnok var sure på nogle sygeplejersker. Sure læger blev altså Nillers skæbne. Lægerne er skyld i, at vi har mistet en kammerat, man altid kunne regne med. Som trofast mødte op på Neglen hver eneste formiddag og først gik hjem sidst på aftenen. Og som næsten aldrig snød, når vi raflede. En guttermand, der altid stod parat med en undskyldning, hvis han kom til at spilde øl eller tabe en glød på andres tøj. Ham har lægerne taget fra os. Og det er jo ikke første gang, d'herrer har ødelagt det for os rygere. Deres evindelige fordømmelse af rygning som roden til alt ondt har skadet det danske samfund mere end noget andet. Neglen er efterhånden det eneste sted i kongeriget, hvor man frit kan trække vejret gennem tobak. Det næste bliver, at vi heller ikke må ryge i drømme! Vi har snakket om at kræve erstatning af lægerne for at have slået Niller ihjel, men en af gutterne sagde, at det ville vi aldrig få noget ud af, for de dækker over hinanden, og desuden er det ikke en god idé at lægge sig ud med nogen, man risikerer skal operere én. Så nu nøjes vi med at holde en mindehøjtidelighed for Niller på Neglen en af de nærmeste dage. Linda har fået den gode idé at indramme hans sidste smøg og hænge den op på væggen ved siden af øltønden fra Ceres - Niller kom oprindelig fra Aarhus - og med en inskription, hvor der skal stå: Til minde om Niller - han røg i svinget’.