DF TRIUMFERER: FIK SERVERET BØF
Dansk Folkestemningsparti fik ikke opfyldt kravet om en vækst på 0,8 procent i kommunernes budgetter. Men DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, er tilfreds alligevel:
»Jeg synes det var en langt større sejr, at vi fik overbevist finansministeren om, at han ikke skulle servere rå grøntsager under forhandlingerne, men bøf med sovs og kartofler. Nogle vil mene, at det er en lille ting, men i vores verden er det langt vigtigere end at lægge sig fast på et eller andet tilfældigt procenttal«, sagde DF-formanden.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























