DE KONSERVATIVE MILJØHELGENER
Pens. agronom Erling Brokkendorf er ved at forårsklargøre sin bil. I stedet skriver pens. miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen:
Så fik hr. Rasmus Jarlov og hans venner fra det hensygnende konservative parti endelig en smule opmærksomhed, da det lykkedes dem at vælte en miljøminister, hvis eneste forbrydelse var, at hun havde lyttet til de landmænd, der har gummistøvlerne solidt plantet i marker og åer, i stedet for at lade sig trække rundt ved næsen af ministerielle skrivebordsbiologer, hvis eneste kendskab til vandmiljø stammer fra det springvand foran Syddansk Universitet, hvor de sad og tændte den ene joint med den anden, imens de udviklede teorier om verdens snarlige undergang som følge af landbrugets umådeholdne gødningsforbrug.
ATS er Politikens daglige satirespalte.





























