MADANMELDELSE
Af vor udbrændte madarbejder
Musikhuset i Aarhus er ikke først og fremmest berømt for sit gastronomiske niveau, og det var da heller ikke for at prøve den lokale udgave af indtørret oksespegepølse og smagløse ostebjælker forklædt som ’tapas’, at min ledsager og jeg havde indfundet os i det østjyske glaspalads.
Vi stilede højere og forventede meget mere.
På menuen var nemlig den årlige fordeling af Michelinstjerner, og i dagene før havde det svirret med rygter om kulinarisk hæder til især den danske provins, hvor restauranter som Kafeteria i Hadsund, Klassik i Auning og Koma i Haderslev har imponeret med deres nyfortolkninger af det oldnordiske køkken.
Men – surprise! – der var ikke så meget som en enkelt Michelinstjerne til deling mellem de jyske topkokke med forkærlighed for muldjordspuré og syltede hestepærer.
Uden de forventede stjerner kom forretten til at bestå af en sølle særpris for ’bedste service’ til Kirke Henneby Kro. Et besynderligt valg, syntes både min ledsager og jeg. Vi har begge spist på Kirke Henneby Kro adskillige gange, og ingen af os erindrer servicet som noget særligt.
Var forretten i Musikhuset en skuffelse, blev de øvrige retter nærmest én lang nedtur. Okay, det nye Noma fik da sine to stjerner, og det samme gjorde færøske Koks, som har slået sig op på at garnere langtidshævede lomvier med årstidens mos og lav.
Som et bizart indslag gav Michelin også en stjerne til Alouette i København, selv om restauranten ligger i et industrikvarter og serverer mad, som er til at betale.
Det var med andre ord en flad og rutinepræget menu, det franske dækfirma serverede for os denne aften. Vi sad tilbage med en dårlig smag i munden – og så hjalp det ikke, at vi sad godt i Musikhusets velpolstrede stole.
Min ledsager var så skuffet, at han sprang desserten over for i stedet at tage en bane kokain ude på toilettet, hvilket jeg under de givne omstændigheder ikke kunne fortænke ham i.
Der skal mere end et almindeligt lappesæt til at reparere Michelins image efter den omgang.
I ØVRIGT MENER JEG
at det ville være rigtig godt for Klaus Risikokær Pedersen at få 4 år i Folketinget. Han har jo allerede siddet 5 år i Europapalavermentet samt 5 år i Sdr. Omme Statsfængsel og har altid virket mest i balance, når han sad inde.
Belinda Carlisle, Otterup
