BORIS JOHNSONS TALE I DET BRITISKE UNDERHOLDNINGSHUS
»Skønt store dele af Europa er faldet i kløerne på ansigtsløse EU-bureaukrater, vil vi hverken vakle eller svigte. Vi vil holde ud til det sidste. Vi vil kæmpe i London, vi vil kæmpe i Strasbourg, og vi vil med voksende fortrøstning og stigende styrke kæmpe i Bruxelles. Vi vil kæmpe for vores kippers, og vi vil kæmpe for retten til at køre i venstre side af vejen, måle alting i yards og overhælde vores i forvejen bløde pomfritter med eddike. Vi vil aldrig kapitulere. Om så dette ørige – hvad jeg ikke et øjeblik tror – skulle blive ramt af hungersnød, vil vi give afkald vores pølseruller, indtil vi for evigt har bortkastet tyranniets lænker, som vi alt for længe har været anbragt i«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























