Dansk Affolkepartis ledelse har nu udmålt straffen til fhv. europapalavermentariker Anders Vistisen, som har gjort sig skyldig i at kritisere formand Kristian Thudesen Dahl.
Indtil 1. juli skal Anders Vistisen gå 10 meter bag Pia Kjærsgaard, når hun lufter sin gravhund, og samle dens lorte op med de bare hænder. Den første uge i juli skal han på alle fire (og uden knæbeskyttere) kravle til Thyregod, hvor han foran OK-tanken i Borgergade vil blive tildelt 100 piskeslag af Søren Espersen, som i dagens anledning vil optræde i bar overkrop og med bøddelmaske.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























