VOR SPORTSLEDER
Det er nu godt en uge siden Tortour de France forlod Danmark, og det står lysende klart for enhver med indsigt i det hæderkronede løb, at etaperne i Frankrig ikke har været andet end en bleg efterligning af de tre storslåede løbsdage Danmark, som har benovet hele verdens cykelelite.
Hvor løbet på dansk grund var præget af begejstring fra såvel publikum som fra ryttere og løbsledelse, er det nu blevet den grå og kedelige hverdag igen, hvor der trampes i pedalerne gennem landskaber, der sine steder besidder en vis skønhed, men som dog forekommer en anelse kedelige sammenlignet med Tuse Næs, Veddinge Bakker og Hejlsminde.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























