Advokat med faktureringsret for Højesteret og tidligere bisidder for skatteminister Jonas Dahl i Undersøgelseskommissionen om Skat Christian Ditlev Hindkjær har sendt medlemmer af sin familie en række opkrævninger for den tid, han har brugt sammen med dem.
»Mine børn alene tegner sig for flere års samvær plus fødselsforberedelse, øv-dage, skole-hjem-samtaler og fritids- og sportsarrangementer med weekendtillæg. Det beløber sig til 376 millioner kroner pr. juridiske individ, hvortil der også skal lægges transportgodtgørelse, for jeg har købt en ny bil, hver gang jeg har skullet køre nogen til violin eller badminton«, fortæller den nøjeregnende jurist, der oplyser, at han tager mellem 3.500 og 4.500 kroner for en times frokost med smalltalk og bordafrydning.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























