Efter afsløringen af, at to af forsvarets arktiske inspektionsfartøjer af den såkaldte Knud Rasmussen-klasse ikke har kunnet bruge deres kanoner i 15 år, har forsvaret nu draget konsekvensen, forklarer søforklaringsadmiral Poseidon Jørgensen:
»Vi havde to valgmuligheder: enten at indkøbe virksomme våbensystemer eller at sænke befolkningens forventninger til skibene. Vi har valgt det sidste og vil ved førstkommende lejlighed omdøbe de to inspektionsfartøjer til ’HDMS Rasmus Højlund’ og ’HDMS Trine Bramsen’. Ingen kan da forvente nævneværdig ildkraft fra nogen af de to«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























